FAQ

Vælg et tema
i de lilla felter.

FAQ

Turneringer

Ligaturneringer

Princip
Med ligaturneringerne i Funbridge kan du sammenligne dig med og placere dig i forhold til spillere på dit eget niveau.
To gange om måneden, ved afslutningen af en tidsperiode (fra den 1. til 15. og fra den 16. til udgangen af måneden) bliver fordelingen af spillere i serien genberegnet.
Du kan således rykke op i en højere serie, ned i en lavere serie eller blive i den aktuelle serie.

Serierne
Der er 13 serier på Funbridge, rangeret fra den laveste til den højeste: Serien New (for nye spillere, der endnu ikke har spillet en serieturnering) - serie 11 - serie 10 - serie 9 - serie 8 - serie 7 - serie 6 - serie 5 - serie 4 - serie 3 - serie 2 - serie 1 - Elite-serien (den vanskeligste serie).

Bridge series

Spillerne fordeles i serier efter et pyramidesystem: jo højere serien er, jo færre spillere er der i serien og omvendt, jo lavere serien er, jo flere spillere er der i serien.

Du begynder i serien New. Det giver dig mulighed for at rykke direkte ind i den serie, der svarer til dit niveau, alt efter din placering i slutningen af perioden.

Tidsperiode
Tidsperioden varer fra den 1. til 15. og derefter fra den 16. til den sidste dag i måneden.
I slutningen af hver periode tildeles spillerne en ny serie i henhold til deres resultat. En spiller kan i slutningen af en tidsperiode rykke op i en højere serie, blive i samme serie eller rykke ned i en lavere serie.

Ligaturneringer
Ligaturneringer spilles over 4 spil uden begrænsning af deltagerantal (altid fra samme serie).
I disse turneringer anvendes parturneringsberegning.
Der er 200 turneringer i hver tidsperiode og serie, bortset fra Elite-serien (den højeste) og serie 1, 2 og 3, hvor der er 100 ligaturneringer i hver tidsperiode. Bemærk, at disse værdier kan ændres fra en tidsperiode til en anden.

Klassement for din serie og bevægelser i serien
Klassementet for din serie beregnes ud fra gennemsnittet af dine resultater i ligaturneringen i den aktuelle tidsperiode.
I slutningen af en tidsperiode skal du sandsynligvis rykke op i en højere serie, ned i en lavere serie eller blive i den aktuelle serie, alt efter det antal turneringer du har spillet og gennemsnitsresultatet for alle turneringer.

- Kriterier for at rykke op i en højere serie:
  • Du skal spille mindst 5 turneringer i løbet af tidsperioden
  • Og opnå et højere gennemsnit end den værdi, der er fastlagt for at rykke op, i begyndelsen af tidsperioden
- Kriterier for at blive i en serie:
  • Du skal spille mindst 1 turnering i løbet af tidsperioden
  • Og opnå et højere gennemsnit end den værdi, der er fastlagt for at blive i serien, i begyndelsen af tidsperioden
- Kriterier for at rykke ned i en lavere serie:
  • Dit gennemsnit er lavere end den værdi, der er fastlagt for at blive i serien, i begyndelsen af tidsperioden

Særlige tilfælde
Særlige tilfælde for serien New:
- For at du kan komme ud af serien New og rykke ind i en serie, skal du spille mindst 5 turneringer i løbet af tidsperioden.
- Det er dit gennemsnit i serien New, der bestemmer, hvilken serie du rykker op i. Jo højere gennemsnit du opnår, jo højere serie bliver du rykket op i.

Særlige tilfælde for serie 11:
- Du kan ikke rykke ned fra serie 11, da det er den laveste serie.

Særlige tilfælde for Elite-serien:
- Du kan ikke rykke op fra Elite-serien, da det er den højeste serie.

Særlige tilfælde med spillere, der ikke spiller i en serieturnering i én eller flere på hinanden følgende tidsperioder:
- Hvis du ikke spiller en eneste turnering i løbet af en tidsperiode, bliver du i serien
- Hvis du ikke spiller en eneste turnering i endnu en sammenhængende tidsperiode, rykker du ned i den lavere serie kaldet "inaktive" (se herunder).

  • Sådan fungerer "inaktive" serier :
  • - Der er 11 "inaktive" serier, fra 1. "inaktive" serie til 11. "inaktive" serie.
    - Spillere, der ikke har spillet i mindst to på hinanden følgende tidsperioder, placeres i de "inaktive" serier.
    - En spiller i en "inaktiv" serie vises ikke længere i serieklassementerne.
    - Hvis du er i en "inaktiv" serie, rykker du tilbage til den tilsvarende "aktive" serie, så snart du spiller en turnering: Fra den "inaktive" serie 3 til serie 3, fra den "inaktive" serie 4 til serie 4 og så videre.

    Bridge inactive series

  • Eksempel:
  • John er i serie 9 og har ikke spillet i løbet af en tidsperiode: han bliver i serie 9.
    Han spiller ikke i endnu en sammenhængende tidsperiode: han rykker ned i serie 10, men i den "inaktive" serie 10. Han vises derfor ikke længere i klassementerne.
    For at John kan rykke fra den "inaktive" serie og komme med i klassementerne for serie 10, skal han blot spille 1 ligaturnering. Så snart turneringen er spillet, bliver han igen placeret i serie 10, uden at han behøver afvente slutningen af tidsperioden.

Bridge series move example

Generelt klassement og klassement for en turnering
- Generelt klassement:
Der vises et uddrag af det generelle klassement for din serie på turneringsseriernes startside. Du vises sammen med et udsnit af de andre spillere i din serie, så du hurtigt kan se din placering i forhold til de andre spillere.
Tryk på uddraget for at få vist hele oversigten over det generelle klassement for din serie. Nu vises placeringen af alle spillerne i din serie. Du kan også se, i hvilken serie dine venner er, ved at trykke på filteret "Mine venner".

- Klassement for en turnering:
Ved afslutningen af en ligaturnering kan du se turneringens klassement.
Som standard er filteret "Alle" markeret, og det betyder, at du vises sammen med alle de andre spillere i turneringen, uanset om de har gennemført alle 4 spil. Hvis du fjerner markeringen af filteret, vil du kun blive rangeret blandt de spillere, som har afsluttet turneringen.
Med filteret "Venner" kan du få vist dine venner på turneringens klassement.
Når en spiller ikke har afsluttet turneringens 4 spil, vises de med rødt i kolonnen "Afsluttede spil" på turneringens klassement.

Bonus
Der tildeles en bonus til de mest aktive spillere: de to dårligste turneringer for hver 10 turneringer, der er spillet, regnes ikke med i gennemsnittet.

Eksempel : Du spiller 22 turneringer. I 18 af disse turneringer opnår du et resultat på 60 %, og i de 4 sidste turneringer (fx 2., 6., 8. og 21.) opnår du 30 %. Uden bonus vil dit gennemsnit være [(60x18) + (30x4)]:20=54,54 %. Med bonus tæller de 4 turneringer (2 turneringer for hver 10 spillede turneringer) på 30 % ikke med, så dit gennemsnit bliver: (60x18)/18=60 %.

Forudsigelse
Funbridge viser dig en forudsigelse af, hvilken serie du kan opnå i den følgende tidsperiode, hvis klassementerne ikke ændrer sig: rykker du ned i en lavere serie, bliver du i den aktuelle serie eller rykker du op i en højere serie?
En pil op viser, at du rykker op i en højere serie, en vandret pil viser, at du bliver i den aktuelle serie, og en pil ned viser, at du rykker ned i en lavere serie.
Det er vigtigt at bemærke, at klassementerne i serien ændres indtil slutningen af tidsperioden, og at dette kun er en indikator på et givet tidspunkt.

Bridge series forecast

Andre oplysninger
Bedste resultat:
Vi registrerer og viser det bedste resultat i ligaturneringen for hver spiller under spillerens visitkort (påmindelse: klik på brugernavnet for en spiller hvor som helst i Funbridge for at åbne spillerens visitkort).
Det bedste resultat svarer til den bedste placering, spilleren har opnået i den højeste serie.
Bemærk, at disse oplysninger kun vises, hvis spilleren er blevet i sin serie eller er rykket op i en højere serie mindst én gang.

Ikke-afsluttet turnering:
Hvis du ikke afslutter en ligaturnering, tæller den ikke med i beregningen af dit gennemsnit i slutningen af tidsperioden. Hvis du spiller kun én turnering i løbet af tidsperioden uden at afslutte den, tæller den som om, du ikke har spillet.

Fordeling af spillere i serien:
Spillerne fordeles på følgende måde i serier:
- Elite: 0,40 % af spillerne
- Serie 1: 0,60 % af spillerne
- Serie 2: 0,90 % af spillerne
- Serie 3: 1,30 % af spillerne
- Serie 4: 2,00 % af spillerne
- Serie 5: 3,00 % af spillerne
- Serie 6: 4,40 % af spillerne
- Serie 7: 6,60 % af spillerne
- Serie 8: 10 % af spillerne
- Serie 9: 14,90 % af spillerne
- Serie 10: 22,40 % af spillerne
- Serie 11: 33,6 % af spillerne
- New: alle nye spillere

Bemærk 1: den procentuelle fordeling ligger ikke fast og kan om nødvendigt ændres.